Heart4kidsadvocacyforum's Blog

Børn er den største gave til menneskeheden.

I dag vil jeg dele et uddrag af kapitel ti i min bog – “Embracing the Gift of Parenthood: How to Create a Loving Relationship with Your Children”.

Tilgængelig: Amazon og Barnes and Noble samt Xlibris.

Dette er bare en smagsprøve på kapitlet!

Kapitel ti

“Lev efter eksempel”

At lave legedej med Leilani i børnehaven

Hvor mange tanter får deres niece i deres børnehaveklasse?

Og nu laver jeg stadig legedej til min grandniece og nevøer>

“At undervise i førskole var og er stadig min største passion.  Jeg håber, at jeg har bevist over for min datter, at jeg har arbejdet for at opnå ikke kun alt mit potentiale, men at jeg har besvaret mit “skæbnekald”. “Det er vigtigt, at vi går foran med et godt eksempel for vores børn

Jeg er klar over

Jeg indser, at jeg har et ansvar for at være alt, hvad jeg kan være, så du vil vide, at jeg forventer, at du gør det samme.

Citationstegn: Bertrand Russell sagde engang: “Den lykke, der er virkelig tilfredsstillende, ledsages af den fulde udøvelse af vores evner og den fulde erkendelse af den verden, vi lever i.” Goethe sagde engang: “Hvor et menneske end tilfældigvis vender sig, uanset hvad et menneske foretager sig, vil det altid ende med at vende tilbage til den vej, som naturen har udstukket for det.” Anne Frank sagde engang: “Forældre kan kun give gode råd eller få dem på rette vej, men den endelige udformning af en persons karakter ligger i deres egne hænder.”

Spørgsmål:

Hvordan viser jeg mit barn, at jeg føler, at jeg er værdig til det bedste, livet har at byde på, at jeg elsker og respekterer mig selv, at jeg er i stand til at manifestere ubegrænsede muligheder i mit liv, og derfor forventer det samme for dem?

Nå, jeg gætter på, at svaret på dette spørgsmål er indlejret i, hvorfor jeg skriver denne bog.  I årevis har jeg lovet og er blevet bedt om at skrive om det, jeg brænder for “børn”.  Min søster Patti og jeg har haft adskillige samtaler om at tage ansvar for vores liv og træde ud i tro for at besvare vores “skæbnekald”.  Alle i vores familie har fulgt vores forældres vej for at være til tjeneste for andre.  Tre af os er i uddannelse, og en af os arbejder i det nationale og internationale sundhedsvæsen.  Det hele kan koges ned til at arbejde på at forsøge at transformere andres liv for at sikre, at de har adgang til et fuldt og meningsfuldt liv.  Som forældre har vi alle været nødt til at yde, hvad der kan synes at være ofre, men i sidste ende synes Den Store Ånd altid at gøre en måde at holde sit løfte til os på.  Den Store Ånd sender os hertil for at opfylde vores formål, og vi forlader ikke dette rige, før vores arbejde er færdigt.  Så vi er nødt til at bevæge os fremad i vores liv og være bevidste om at søge måder og muligheder for at være alt, hvad vi kan.  

Min søster Patti og jeg har indtryk af, at vores børn venter på at se, hvor langt vi skal strække os.  De har set os have succes med vores professionelle bestræbelser, men de har ikke set os træde ud af boksen og prøve noget uortodokst i meget lang tid.  Vi plejede at udtænke de mest fantastiske ideer, og vi forsøgte faktisk at manifestere nogle af dem.  På en eller anden måde distraherer vi os selv ved at lade vores job tage over.  Jeg forstår nu, at dette virkelig er en undskyldning for at undgå fiasko.  Åh, gud, kom denne mangel på tro virkelig ud af mig?  Hvordan kan jeg støtte mit barns drømme og skæbnekald, hvis jeg ikke tror på og realiserer mine egne?  Hvordan kan jeg forvente, at mit barn er selvsikkert og eventyrlysten, hvis jeg ikke prøver nye og anderledes ting? Patti sagde, at vi er for komfortable, og at vi ikke ønsker at løbe risikoen med vores sandsynligvis falske følelse af sikkerhed.  Jeg hævder, at vi kan gøre mere end én ting ad gangen.  Nøglen er igen balance.  Du er nødt til at prioritere dine intentioner.  Du er nødt til at sætte dit job eller “arbejde” i perspektiv.  Jeg er velsignet, ikke fordi jeg elsker mit “arbejde”, men jeg ved, at jeg gør præcis, hvad “Great Spirit” vil have mig til at gøre med hensyn til mit “skæbnekald”.  Jeg ved også, at jeg er kaldet til at gøre mere end det, jeg gør.  Der er det bibelske udtryk: “Til dem, der er givet meget, forventes meget.”  Jeg ønsker ikke, at mit barn skal være en af de såkaldte “overachievers”. Jeg vil bare have, at hun skal være den, hun er designet til at være, og bidrage med det, hun er kaldet til at gøre i verden.

Det ser ud til, at hvis vi lever i et helligt rum af intention, vil vi opdage nye ting om os selv og vores gaver.  Vi kan vælge at ignorere disse gaver, eller vi kan vælge at udnytte dem.  Vores børn har brug for, at vi sætter et eksempel på at gribe disse øjeblikke af udfordringer og gøre dem til muligheder for at udtrykke vores genialitet og kreativitet.  Vi sætter hjulet i gang.  Vi hæver barren for, hvad der kan gøres med hårdt arbejde og beslutsomhed.  De har brug for at være vidne til, at vi lever vores liv med entusiasme og energi.  Det betyder ikke, at vi lever i en fantasiverden med alle opture og ingen nedture, men det betyder, at vi kan gribe mulighederne for at udfordre os selv og konkurrere med os selv for at bevise over for os selv, at vi er “i live” og lever livet fuldt ud!

Kapitel ti Refleksion

Øvelse: Beskriv de ting i dit liv, der kan holde dig tilbage fra at være alt det, du har potentiale til at være. Beskriv, hvad du kan gøre for at aflæsse dødvægten af de ting, der holder dig tilbage fra dit fulde potentiale.

Ting, der holder mig tilbage:	Måder at losse dødvægt på:

Bare en smagsprøve!